Sider

31. januar 2012

Så er der nyt til gemmeren



Har luret efter dem længe - troede dog ikke de blev sat ned på udsalg, men JO! Så nu skulle de være mine. Glæder mig til at tage dem i brug. Jeg synes de er meget alsidige fordi hælen ikke er tårnhøj. De kan både bruges i byen men så sandelig også til hverdag netop derfor. 

Har i dag været til sidste tjek af min ørekorrektion - alt ser ud som det skal! Der kommer et indlæg om dette på et tidspunkt. 

Jeg vil smutte til spinning nu!
God aften 

30. januar 2012

Work day






Bluse: Rützou - Skjorte: H&M - Jeans: Vero Moda - Sko: Gardenia - Clutch: Calvin Klein 

Dette blev dagens outfit. Jeg skal jobbe idag og nupper en spinningstime med en veninde bagefter. 
Rigtig god dag til alle!



29. januar 2012

Søndag aften


Levende lys

Mandariner

Ole Henriksen - Blueberry mask

Danmark vinder EM!!!




















En dejlig søndag er efterhånden ved at slut. Vi har været lidt medtaget, efter nattens begivenheder. Dagen har været en tuller-dag. Vi har gået en tur i sneen, set håndbold og holdt helseaften med alt hvad der tilhører. Hårkur, maske, fodbad ect. Hvad gør I, når I skal forkæle jer selv?

Ovenfor kan I se et billede af masken fra Ole Henriksen, som er en absolut favorit. Det er en fugtmaske, du kommer på, enten efter en skrub eller din normale rensemælk/rensesæbe. Første gang du bruger den kan den svide en del - dette er fordi din hud er tør. Den virker i ca. 30 min. Så det anbefales at lade den sidde min. så længe. Man kan også lade den sidde længere, dog uden yderligere effekt.
Vi er super glade for masken begge to, og bruger den ofte. Man får en gennemfugtet og mere jævn hud - som vist ingen siger nej til?!

Vi vil samtidig også lige benytte lejligheden til at hylde det danske herrelandshold, som vandt EM her til aften! SEJT gået. Stort tillykke til dem ..

I morgen starter en ny uge, som også er starten på et mål vedr. træning. 
Det vil I høre mere om senere. 
Rigtig god aften! 






26. januar 2012

Pieces



Endnu en dag er gået, og aftenen har taget sit indtog. Det har været en dejlig dag på jobbet med mine skønne kollegaer. Morgenen startede ud med indkøb hos bestsellermærket Pieces, hvilket var det sidste møde med dem inden FW12.  Jeg vil blot fortælle lidt om smykkekollektionen. Vores sælger viste os i dag en rigtig ’rock chick’ præget kollektion. Den er til highsummer, som er maj/juni månederne. Vi kommer til at se en masse forskellige earcuff smykker, samt store plexiglas øreringe/ringe. Derudover er der en del store statement smykker i henholdvis læder/imiteret læder samt træ.
Dette var den ene del af deres highsummer kollektion, og anden del må jeg vente med at få repræsenteret til FW12 – det bliver vildt spændende, og et hint jeg fik fra sælgeren var, at anden del af kollektionen er det ’søde’ med perlemor og femininitet.
Billeder fra  de specifikke smykker må følge senere, i og med de ikke kan findes endnu, og ikke bliver offentliggjort før de kan købes i butikkerne.


Nu er der under en uge til FW12 åbner dørene, og jeg glæder mig helt vildt. Særligt er jeg spændt på at se smykkedesigneren Vibe Harsløf og kollektionen fra WACKERHAUS. Derudover er jeg også meget spændt på hvad Julie Brandt viser, efter hun har startet eget brand. (indlæg om Margit Brandt kommer senere) Er der nogle af Jer der skal afsted? – og hvad glæder I jer til at se?

 Jeg vil slutte af nu, også vil jeg suse af sted til yoga. Kan I have en dejlig aften.
 Knus herfra. 

25. januar 2012

Guide til filt-skåner

Homemade bordskåner - Inspireret af Pinocchio tæppet fra HAY
I skal bruge:


  • Filtkugler (Kan pt. købes i Søstrene Grene - ellers, flere steder på nettet)
  • Limpistol
  • Lim til limpistol 
  • Vlieseline med lim (Jeg har valgt en sort, tyk kvalitet) 
  • Strygebræt + strygejern
  • Hobbykniv
Start med at samle en ring af kugler i den str. som I synes bedst om. I mit tilfælde synes jeg godt om ca. 16 kugler. Lim filtkuglerne sammen med limpistolen. Pas på med ikke at bruge for meget lim, da dette ellers vil blive synligt. Forsøgte mig med, at lime langt nede på kuglen, mod den side, hvor vlieselinen alligevel skal på. 


Herefter stryger du et nogenlunde passende stk. vlieseline bagpå. (du behøver ikke være nøjagtig i forhold til præcision, da du kan skære til, til sidst. 


Således. Nu vender du igen og fylder din lille fordybning med en masse filtkugler. Dette er en fin balance. For få filtkugler giver for meget mellemrum og en ujævn flade til dit glas eller din kop - det samme gør for mange filtkugler, da fordybningen bliver overfyldt. 
Jeg startede med at komme for lidt ind - stryge en gang på bagsiden, så vlieselinen klæber. Herefter kan du faktisk godt rulle dem tættere sammen ind i midten, og evt. fylde en-to ekstra kugler i. Stryg herefter igen. 

Da jeg fandt den passende mængde kugler, strøg jeg et ekstra lag vlieseline bagpå, for at give dem lidt ekstra stivhed. (I mit tilfælde var den passende mængde kugler til midten 14 stk.) 



Til sidst skære du vlieselinen til. Men husk, det er klæbende, så derfor skal kanten, af vlieselinen, som minimum, gå til midten af yderste rings kugler.  

Håber det er til at forstå .. Ellers er I meget velkommen til at stille spørgsmål. 


Vældig hyggeligt!

Prøv jer frem - Rigtig god fornøjelse og god aften! 




23. januar 2012

Dagens Updo





Vældig sød og lidt anderledes end "bare" en knold. Sådan en kan nu også være fin. Vi synes denne frisure komplementerer hårfarven super godt, hvorfor den også bliver båret temmelig ofte. 

God dag derude! 


22. januar 2012

Følg os på bloglovin.com

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3406956/gustus?claim=xkqps8wexgb">Follow my blog with Bloglovin</a>

On air

Så er vi i luften, skræmmende, men vi benytter lejligheden til at hilse på og lige fortælle jer, hvorfor vi netop har valgt navnet, gustus, til vores blog.

Gustus? er den latinske betegnelse for smag - og hvorfor netop smag?
Smagsbegrebet og smagsnormer er gennem tiden blevet diskuteret, analyseret og en række sociologer mv. har udført div. teorier om smagsbegrebet.
Bl.a. har den franske sociolog Pierre Bourdieu udført en teori i 1979, hvori Bourdieus tese er, at smag er et sociokulturelt fænomen.
Smagens betydning er en hverdagsforbrugerorienteret diskurs og den henviser til evnen at skelne mellem etiske og æstetiske domme. Smagsdomme forstås som sociale og kulturelle distinktioner, som finder sted inden for rammerne af det borgelige klassedelte samfundsværdihieraki.
Derpå kan man sige at smag typisk defineres negativt, nemlig som afsmag overfor andre, hvilket vil sige, der er tale om en distinktion. Det kan være med til at skabe afstand, men samtidig skabe relation til nogen, man gerne vil ligne eller sammenlignes med.
Eksperter som Bourdieu mener, at smag skabes udfra kapitalområder, hvori han opstiller fire kapitalområder; økonomisk-, kulturel-, social- og symbolskkapital: Bourdieu mener ikke, at samfundet kan betragtes som en enhed, men består derimod af en række mindre sociale 'rum'. Et sådant mikrokosmos kalder Bourdieu et 'felt'. Felterne består af sociale relationer. Disse relationer skaber retningslinje for, hvilke kapitaler der anerkendes i feltets sammenhæng, og man kan sige, at feltet rummer regler for, hvad der er etisk og æstetisk. Disse kalder Bourdieu 'Doxa'.

Sagt i 'hverdagstale'; Tror man på Bourdieus teori om smag, vil det sige, at vi udfra de fire kapitalområder drager vores erfaring, når det kommer til smag. Derfor varierer det fra person til person om, hvad der er etisk og æstetisk korrekt smag. Dette er essensen af vores blog. Ud fra vores kapitalområder, kommer vi med vores bud på smag i forhold til mode, skønhed, design etc. Netop derfor vil vi gerne dele det med Jer, og vi håber på den måde, at vi er fælles om bloggen og benytter hinandens 'kapitaler' til at blive beriget på de elementer vi 'blogelskere' finder interessante.

Vi sidder netop her ved køkkenbordet med kaffe, snoller og vores nyfødte blog. 

Lige en sød søndagssang med Elisa - God søndag aften!