Sider

10. februar 2012

Bagedag




I dag har jeg næsten fri. Skal først møde på job kl. 19.00 og har derfor haft hele dagen til at hygge og som I kan se - bage.
Jeg har bagt to forskellige salgs boller. Almindelig boller (verdens bedste) og gulerodsboller. I får begge opskrifter.

Til verdens bedste boller skal I bruge:


  • 50 g. gær 
  • 75 g. margarine 
  • 6 dl. kærnemælk 
  • 1 dl. lunken vand 
  • 2 spsk. sukker 
  • 2 æg (evt. 3 afhængig af str.)
  • et drys salt
  • hvedemel på slum
Opløs gær i vand (Vandet skal være omkring 37 grader varmt).

Kom herefter margarine, kærnemælk, sukker, æg, salt i og rør det sammen. Så kommer du mel i. Det kommer man i på slum indtil dejen er temmelig fast, men alligevel klistret, ellers bliver bollerne tørre. 
Ved brug af kærnemælk i stedet for vand bliver bollerne utrolig luftige og bløde. 
Ælt dejen godt og lad den hæve i 30 min. lunt og tildækket. 
Slå dejen ud - dejen hæver rigtig godt, så pas endelig på med ikke at slå dem for store ud. 
Lad dem igen hæve lunt og tildækket i 30 min. 
Bages midt i ovnen ved 200 grader 15 min.  (IKKE varmluft





Så til en lidt sundere opskrift .. 

Til gulerodsbollerne skal du bruge: 

  • 100 g. gær 
  • 4 dl. lunken vand (37 grader ca.)
  • 1 dl. fromage frais
  • 4 tsk. hørfrø (Skal mordes eller igennem foodprocessoren)
  • et drys salt 
  • 1 dl. solsikkekerner 
  • 300 g. revet gulerod 
  • 4 æg 
  • 1 kg. speltmel 
  • 1 spsk. sukrin (Sukker kan også bruges) 


Vand og gær røres sammen, herefter kommer man resten i.
Man kan med fordel benytte sig af en bagemaskine, da denne dej er MEGET klistret og kan være svær at ælte selv. 

Hæves i 30 min. lunt og tildækket
Kom herefter klatter med en ske på bagepladen og lad igen dejen hæve i 30 min. lunt og tildækket. 
Igen her, pas endelig på med for store klatter, da dejen hæver rigtig meget!

Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 15 min. eller til de er lysebrune. (IKKE varmluft)

Rigtig god fornøjelse! 





Godmorgen




Jeg er simpelthen begyndt at blive så glad for forskellige former for grød - så tænkte I lige skulle have det med. 
For det første er det hurtigt at lave og så mætter det super godt. Her til morgen havde jeg ekstra god tid, så det blev både til grød og smoothie. 
Det er egentlig bare en udviddet version af den traditionelle havregrød. 

Til en person skal du bruge: 

- En god dl. Grovvalsede havregryn
- Vand til det dækker grynen i gryden 
- Et drys salt 
- Hørfrø (tag dem enten igennem foodprocessoren eller mord dem - ellers har de absolut ingen betydning, og ryger derfor lige igennem) 
- Honning/Smør 

Kom havregryn, vand, salt og hørfrø i en gryde og kog det op til det har den konsistens du ønsker. 

Oftest kommer jeg en lille skefuld honning i midten i stedet for smør, men i morges havde jeg lige behov for at forkæle mig selv med en smørklat. 

Hertil fik jeg min smoothie og et glas vand. 

Hvad spiser i til morgen?