Sider

21. marts 2012

BEAUTYCOS









I går var jeg i Aarhus for at besøge en veninde. Jeg tog afsted i god tid, så jeg lige havde lidt tid til at lure i et par butikker inden vi skulle mødes, da hun havde fri fra skole. Selvfølgelig skulle jeg forbi Beautycos, som er en skøn butik. De har nærmest ALLE hårprodukter og alle mærker og billigere end hos frisøren. Til trods for deres billige priser opretholder de deres gode vejledning. Man kan også købe shampoo, conditioner og kure i salon str. dvs. i 1000 ml. og kure i 500 ml. 
Jeg er vild med den og handler alt til mit hår derinde. Der ligger både en butik i Odense og en i Aarhus, og til dem som ikke lige kommer forbi kan man også handle på www.beautycos.dk - vil lige tilføje de har hurtig levering. 



13. marts 2012

Næste køb!



Så disse skønheder i Cos igår. Jeg fornemmer, at jeg må have dem med til Afrika - skal dog lige overveje om jeg vil have sådan en slags sandaler med, da vi hovesagligt vil få brug for meget praktiske sko ;) 

Man kan også få dem i lys cremefarvet læder .. Ledte efter lign. sandaler sidste sommer, men de eksisterede vist kun i mit hovede. 



7. marts 2012

Øv en træls hud!!





Jeg har valgt at lave et indlæg om min hud, da jeg netop er startet på en ny behandling. På den måde kan I følge med (Og skulle også gerne se gode resultater). Nu må vi se ... 

Min hud har aldrig været helt ren men jeg har heldigvis heller ikke være plaget af slem acne. Dog har den, siden teenagealderen, været irriteret. Jeg har haft små bumser hist og her og til tider haft ekstreme udbrud. Efterhånden har jeg prøvet alt føler jeg. Jeg har prøvet forskellige cremer og salver fra lægen, diverse hudplejeprodukter, både fra kosmetologer, fra apoteket og lign. - Stadig, er jeg lige vidt. For intet virker, og med tiden er jeg blevet skeptisk overfor at prøve noget nyt. 

Så fik jeg anbefalet Dermalogica. Jeg tog ned til min hudplejer, som forhandler Dermalogica og også benytter det i hendes behandlinger. Jeg fik foretaget en hudanalyse og en facemapping. 
Hun foreslår jeg får en månedlig behandling hos dem, som gerne skulle hjælpe min hud med at blive mere jævn, ren, gennemfugtet og sidst men ikke mindst (og nærmest det bedste) slibe mine ar væk. Dem har jeg desværre en del af, da jeg ikke altid kan holde fingerne væk. 

Hun anbefalede en række produkter til mig, som jeg købte med hjem og skal prøve indtil næste gang. Da min hud til tider danner ekstreme udbrud foreslog hun også jeg skiftede mine p-piller ud med et andet mærke. Dette er nu også gjort. Håber på en kombination kan hjælpe mig! 

På et tidspunkt overvejede jeg kuren Roaccutan. En pillerkur mod acne - i og med den indeholder overdrevet a-vitamin, udtørre den huden til det ekstreme, og urenhederne fjernes indefra. Desværre er det ikke "kun" det kuren gør. Den er hård for din krop og kræver månedlig blodprøvetagning. Der er også en del bivirkninger ved netop denne kur og den fås kun gennem en hudlæge. Derfor vil jeg helst undgå den, men kan blive min sidste udvej, hvis ikke ovenstående virker. 

Jeg er godt i gang med mine produkter herhjemme - da min tonic/mist er på spray, kan jeg komme den direkte i ansigtet.Jeg undgår herved en vat-tot og kører ikke urenhederne rundt i hinanden. 
Jeg har været i gang med produkterne i næsten tre uger nu, og hidtil har jeg ikke haft problemer. Så jeg er positiv - men som min kosmetolog siger, tager det ca. seks måneder for huden at vende sig til produkterne og herved vil du også først kunne se det endelige resultat efter et halvt år. 

Det nederste billede er temmelig redigeret. Jeg synes ikke man kunne se det virkelig billede af, hvordan min hud egentlig er, på det øverste, så ved at lysne det op og definere en smule, kan I bedre fornemme ujævnheden og urenhederne. 
På den måde er det også nemmere at se det virkelige resultat i sidste ende. 

Hvad gør I for at holde jeres hud pæn?? - Og er der nogen af Jer som også har lidt problemer med den?