Sider

20. februar 2012

Kerastase








Da jeg har været ambassadør for hårplejeproduktet Kerastase (Da jeg arbejdede i salon) synes jeg lige jeg vil dele lidt med Jer. For hvis der er noget vi piger elsker, så er det da sundt og smukt hår?!

Det jeg godt kan lide ved Kerastase er, at de ikke har fyldeprodukter i deres sortiment. I hvert fald ikke efter min mening. De har ni forskellige serier, og det vil derfor blive for omfattende og uoverskueligt, hvis jeg skriver detaljeret om hvert eneste produkt. Jeg har valgt overordnet at opridse de ni forskellige serier og derefter udvælger jeg deres mest alsidige og anvendelige produkter for en bred målgruppe.
I er selvfølgelig velkomne til at spørge ind til specifikke problemer både herinde men selvfølgelig også på mail.

Man kan skræddersy et specielt hårplejeprogram til netop DIT hår baseret på følgende serier:
(Indefor de forskellige serier findes der i nogle tilfælde også flere familier)



  • Nutritive 
  • Résistance 
  • Reflection 
  • Age Premium 
  • Biotic 
  • Spécifique
  • Noctogenist 
  • Soleil 
  • Homme


Nogle af dem giver lidt sig selv og andre kan være lidt svære at tyde.

Nutritive: Til tørt og sensibelt hår 


Nutritive Gluco-Active
Dette er serien til det "almindelige" tørre hår. Den indeholder f.eks. tre forskellige shampooer, alt efter hvor tørt hår du har og hvor meget fugt det kan trække.


 Nutri-thermique
      Er til ekstrem tørt og sensibelt hår. Er også god hvis håret har tendens til at kruse. Det skal dog være MEGET tørt, ellers fedter den serier for meget. Vær samtidig god til at emulgere og skylle grundigt.


Oléo relax
      Til hår der let kruser og er stort. For at få det til at slappe af og glatte det ud.
-       
Oléo relax Slim
Er en udviddet version af ovenstående serie.  Den indeholder kun to forskellige produkter, men sat sammen med ovenstående har en helt vild effekt. Denne serie bruges til EKSTREM stort og MEGET uregertligt hår. Man skal passe en del på, ikke at bruge den i for tyndt eller fint hår – håret vil ikke kunne trække det, og man vil ende med en halvfedtet tynget resultat.


Oléo Curl
En serie som tilfører håret rigtig meget fugt uden at tynge. Den er selvfølgelig til folk med krøllet hår. Håret krøller lettere hvis det er fugtet og krøllerne samles og synes mere spændstige hvis de er gennemfugtet.


Résistance: Til svækket eller fint hår 

Résistance force 
Denne serie er til naturligt svækket hår eller hår der er kemisk behandlet, så det er ødelagt. Serien genopbygger og styrker indefra - hvilket gør, at hår der nemt knækker holder sin styrke og du dermed vil føle dit hår gror. Det er en serie meget velegnet til lysnet hår. 

Volumactive 
Denne serie siger lidt sig selv. Den giver volume. Teknologien bag gør, at serien samlet, giver hårstrået et ekstra lag, hvilket gør at håret føles tykkere og  hermed fyldigere.  

Age Recharge
Dette er personligt en af mine favoritserier. Egentlig er den til hår som har mistet vitalitet som følge af alderforandringer - som ofte forståes, kun på ældre kvinder. Faktisk er den også suveræn til piger/kvinder med langt hår. Deres spidser har siddet på hovedet en del år efterhånden og har derfor det samme behov som ældre hår.



Reflection: Til farvet hår 

Reflection
Serien er til den kvinde, som gerne vil holde på hendes nyfarvede hår lidt længere. Shampooen er mild, og derfor ekstra skånsom mod farven. Samtidig indeholder de fleste plejeprodukter herfra en masse glans, hvilket gør farven ekstra flot. 

Chroma Riche
Chroma Riche er til stribet hår (Lyse striber) og let sensibelt hår. Serien indeholder lysreflekterende mikroprismer, hvilket får dine lyse striber til virkelig at stråle. De bliver super blanke og samtidig føles håret meget blødt.  

Chroma Sensitive 
Hvis man virkelig har problemer med at holde på farven i håret er det denne serie man bør ty til. Shampooen skal man veksle med. Da man kun må bruge den ved max. hver anden hårvask - den er så mild, at den ikke skummer, og hermed er den super plejende for farven. En normal shampoo indeholder 25 % pleje og 75 % vaskebase (altså det som egentlig vasker håret rent). I denne shampoo er det lige omvendt - 75 % pleje og 25% vaskebase, hvilket jo så også gør, man er nødt til at supplere med en anden shampoo (Jeg foreslår i dette tilfælde Reflections shampoo nr. 2) 




Age premium: Til modent hår 
Age Premium er en serie til hovedsageligt kvinder med gråt hår. Her ses alderen tegn som, mistet vitalitet, stride hår og evt. gult skær. Serien gør håret medgørligt og blankt. Den tilfører en masse fugt og holder den grå farve super flot og skarp. Kuren derfra holder hovedbunden blød - kvinder med dette hår har ofte tendens til stram hovedbund. 




Biotic: Til en hovedbund i ubalance 
Denne serie indeholder kun to forskellige shampooer. Den ene til tør hovedbund og den anden til fedtet - dog ej at forveksle med skæl.




Spécifique: Til sund hovedbund og smukt hår
I denne serie finder du ALT til en hovedbund med problemer eller et hår med ligeså. Her finder du løsningen på alt fra; irriteret, rød og tør hovedbund - periodisk hårtab - permanent hårtab - skæl - fedtet hovedbund men tørt hår etc. Denne serie er generelt til de mere "alvorlige" problemer. Jeg har set de fleste virke, og må sige jeg er imponeret. Selvfølgelig er der ingen garanti for netop dit problem, men det er værd at prøve.



Noctogenist 
Egentlig er dette bare et enkelt produkt, men til den kvinde som ikke har tid og overskud til at gøre så meget for hende selv. Denne er en leave in kur, som du kommer i til nat. Du kan enten skylle den ud, den efterfølgende morgen eller lade den sidde i.




Soleil: For hår som er udsat for sol, salt og klorvand
Produkterne har numrene fra 1-3 og dette indikerer beskyttelsen og plejen af håret. Hvis jeg skal stille det hårdt op er 1 til storbyferien, 2 til golfferien og 3 til badeferien. Dette er ridset meget hårdt op, for selvfølgelig bør man tale med sin frisør om den pågældende ferie og hvad hun anbefaler netop til dig. Serien beskytter på samme måde håret, som faktor gør på huden. Shampooen vasker håret rent for salt og klorvand, hvilket er meget udtørrende for håret og kan faktisk bevæge sig op i et hårstrå og ødelægge. Derudover er de suveræne til at holde på farven når man er på ferien, som ellers ofte er et problem for mange.



Homme: til mænd. 

Capital Force Anti-gras
En serie til mænd med tendes til fedtet hovedbund.

Capital Force anti-pelliculaire
En serie til mænd med skæl

Capital Force Densifiante 
En serie til mænd med tyndt og fint hår. Den giver volume straks.


___


Hvis jeg skal udpege nogle produkter som jeg virkelig synes mange piger ville have gavn af, skal det være deres tre Thermique'er. Det er alle tre fønecremer, som man påfører i vådt hår. De har tre forskellige funktioner og alligevel en fælles nævner, nemlig at de har thermolag. Det betyder at, hårstråene beskyttes mod varmeapparater. I og med det er et termolag og ikke bare varmeskyttelse, bevares det i håret. Så selvom man føner håret, er håret stadig beskyttet når du skal glatte det, krølle det etc. Nectar, Ciment eller Chroma er navnene på de tre, som også angiver hvad disse tre fønecremer gør for håret, ud over at beskytte det mod varme.


  • Nectar Thermique (Giver fugt)
  • Ciment Thermique (Genopbygger)
  • Chroma Thermique (Beskytter farven og plejer)


Du kan samtidig bruge dem på kryds og tvær og mixe dem. Mit eget hår har utrolig svært ved at blive langt, men efter brug af nectar og cimenten er det faktisk begyndt at blive lidt længere.


Jeg synes også deres shampoo fra serien Spécifique - Bain Riche, er et fantastisk shampoo. Det er en shampoo som beroliger hovedbunden, men samtidig giver en masse fugt. Den er rigtig god til irriterede hovedbunde af en hver art. Jeg har haft nogle kunder med Psoriasis i hovedbunden, hvilket ikke kan helbredes, men det har hjulpet dem meget. Sammen med tilhørende salonkur har vi kunne holde det nede. Folk med psoriasis har en meget tør og rød, irriteret hovedbund. Salonkuren peeler en smule på hovedbunden, hvilket hjælper alle de tørre flager med at drive fra hovedbunden. Samtidig giver den et fugt og beroligende boost, som folk med psoriasis i den grad har brug for. Ved brug af shampooen derhjemme, holder de psoriasisen nede.




Ud over de fantastiske produkter til jer kunder, har Kerastase også Salon Ritualer (Salon kure), som man kan få som behandling i en Kerastase salon. Der er næsten kure til alt, og indefor hver serie. Salon ritualerne giver et boost her og nu, og hjælper "hjemme" produkterne godt på vej. De kan varmt anbefales.

Jeg vil samtidig tilføje at de rigtige produkter ER afgørende for et smukt hår, hvis man ikke er født med en stærk, tyk manke af natur - det er ikke bare altid salgstricks.

Så kast jer ud i det! Kerastase er et lidt dyrt mærke, men det virker. 

Rigtig god dag derude. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar